Betalingskiosker har ændret måden, butikker håndterer betalinger på, idet kunderne nu selv kan scanne deres varer, vælge, hvordan de vil betale, og afslutte transaktionen ved disse brugervenlige maskiner. Detailmedarbejdere bruger langt mindre tid på grundlæggende opgaver som at tælle kontanter, svipe kort og udskrive kvitteringer. Nogle butikker rapporterer, at kassereduktionen er nedsat med omkring 70 % dagligt efter installation af disse systemer. Medarbejderne fokuserer nu på opgaver, der rent faktisk betyder noget: at hjælpe kunder, der løber ind i problemer, vise folk, hvordan de bruger kioskerne, når de går i stå, og holde øje med tyveri. Disse berøringsfrie maskiner fremskynder også processen og hjælper med at holde stederne rene, hvilket er særlig vigtigt i travle butikker, hvor kunder foretrækker at undgå at røre overflader så meget som muligt. Butikker sparer penge på arbejdskraftomkostninger, når de automatiserer betalinger, men aller vigtigst er, at de fastholder et godt serviceniveau, selv når der opstår køer i myldretimerne.
At installere et automatiseret betalingsstationsskranke reducerer behovet for frontlinjepersonale med cirka 30 til 40 procent. Det svarer groft til en besparelse på omkring 120 til 160 arbejdstimer hver måned set i lyset af gennemsnitlige lønninger. Den primære årsag til denne effektivitetsforbedring er, at alle betalinger nu håndteres gennem ét centralt punkt i stedet for, at flere kasserede separat behandler transaktioner. Tænk over det sådan her: hvad der tidligere krævede 1,2 til 1,5 fuldtidsansatte, kan nu klares af blot én maskine. Et større detailhandelsfirma oplevede faktisk, at deres medarbejdere skiftede fokus fra at scanne varer til at styre lagerbeholdning, efter de havde installeret disse systemer, hvilket hjalp med at reducere de dyre overtidstimer med næsten 18 procent hvert tredje måned. Når vi ser på ti sådanne skranker fordelt på forskellige lokationer, taler virksomheder om at spare mellem 3.600 og 4.800 mandetimer årligt. Og der er også en anden fordel: fejl opstår sjældnere med maskiner end med mennesker. Vi taler om under et halvt procent fejl i forhold til 3 til 7 procent ved manuel behandling. Desuden behøver ingen længere bruge tid på at træne personale i, hvordan forskellige betalingsmetoder håndteres.
Betalingskiosker fremskynder processen markant, fordi de eliminerer alt manuelt arbejde såsom håndtering af kort og tælling af kontanter. De behandler betalinger cirka 22 procent hurtigere end almindelige kasser. Og det er særlig vigtigt i travle perioder, hvor selv små forsinkelser kan skabe store problemer for kundeflowet. Tallene understøtter dette også. Vi har set en nedgang på omkring 17 % i antallet af kunder, der forlader køerne frustrerede. Hvorfor? Fordi disse kiosker skaber ekstra betalingskanaler, så folk slet ikke behøver stå i kø. De fleste kunder bliver utålmodige efter blot at have ventet et par minutter alligevel. Undersøgelser viser, at cirka 74 % af kunderne simpelthen går sin vej, hvis der er for meget ventetid. Disse selvbetjeningsløsninger løser netop dette problem direkte.
Driftsfordele rækker ud over hastighed:
Traditionelle kasselinjer klarer typisk omkring 12 til 15 transaktioner i timen, mens selvbetjeningskiosker kan håndtere fra 25 til 30 uden nogensinde at blive trætte. Det betyder, at butikker omdanner tid, der ellers ville gå tabt, til reelle indtjeningssituationer. Omkring 40 procent af kunderne siger, at at stå i kø gør dem skøre, så disse hurtigere løsninger er ikke bare vigtige for en mere effektiv drift – de forbedrer også kundens indkøbserfaring. Maskinerne klare alle de kedelige opgaver såsom at bede om underskrifter, udlevere byttepenge og udskrive kvitteringer, hvilket frigør medarbejderne til at hjælpe med problemer, der kræver reel menneskelig opmærksomhed, i stedet for at stå fast bag kassen hele dagen.
Indførelsen af automatiserede betalingskiosker har ændret måden, butikker anvender deres personale på, da det overtager de kedelige betalingsopgaver, som tidligere bandt medarbejderne til kasserne. Nu kan medarbejderne i stedet bevæge sig rundt i butikken i stedet for at sidde fast bag kasser hele dagen. De hjælper kunder med komplicerede spørgsmål, foreslår produkter baseret på kundernes behov, og gør generelt indkøbserfaringen mere personlig. Desuden holder disse medarbejdere øje med lagerbeholdningen, mens de går gennem gangene, hvilket betyder færre tomme hylder, når kunder søger efter bestemte varer. Nogle undersøgelser viser, at denne tilgang reducerer mangel på varer med omkring 19 procent. Alle de timer, der spares ved ikke at skulle håndtere betalinger, genbruges til opgaver, der faktisk skaber indtjening og forbedrer den samlede indkøbserfaring for kunderne, hvilket ultimativt hjælper virksomhederne med at spare penge og skille sig ud fra konkurrenterne.
Et stort detailhandelsbutik introducerede selvbetjeningskasser og ændrede samtidig fuldstændigt, hvordan de disponerer deres personale i butikkerne. I stedet for blot at stå bag kasserne, går kasserede nu rundt med tablets og søger efter muligheder for at sælge ekstra produkter, når de taler med kunder. I mellemtiden klarede kioskerne alle faktiske betalinger uden at det blev bemærket i særlig grad. Efter omkring ti måneder med dette nye system steg salget af tilbehør og garantier med cirka 11 % i forhold til året før. Kunder, der stod i kø, oplevede, at deres ventetid blev reduceret med næsten en tredjedel, fordi medarbejderne kunne bruge mere tid på at hjælpe kunder med større indkøb i stedet for blot at scanne varer. Det, vi ser her, er basalt set en smart omfordeling af ressourcer kombineret med bedre teknologintegration, der skaber reel vækst gennem samarbejde mellem mennesker og maskiner.
De fleste detailhandlere når deres break-even-punkt cirka 14 måneder efter installationen af de automatiserede betalingskiosker ved kassen. De primære årsager? De sparer penge på lønninger og fremskynder transaktioner i almindelighed. Set i lyset af brancheopgørelser ser vi et temmelig imponerende fald i samlede omkostninger over tre år – cirka 28 % mindre, når man tager hensyn til alle faktorer. Hvorfor? Færre fejl i kontanthåndtering, mindre udgift til medarbejdertræning og bedre arbejdskraftplanlægning. Når butikker begynder at tilføje flere kiosker, falder enhedsomkostningerne faktisk mellem 19 og 22 %. Dette mønster blev bekræftet for nylig i nogle større undersøgelser fra sidste år udført af National Retail Federation. Hvad gør disse kiosker så værdifulde i forhold til menneskelige medarbejdere? Jo, mennesker har gode og dårlige dage, men maskiner blot fortsætter med at udføre det, de er programmeret til, konsekvent dag efter dag. Dette omdanner de faste lønomkostninger til noget, der kan skaleres efter virksomhedens behov, og efterhånden som salget vokser, bliver afkastet på investeringen i disse teknologiløsninger stadig bedre.
Automatiserede betalingskiosker bruges til at give kunder mulighed for at scanne, betale og gennemføre deres transaktioner selv, hvilket reducerer behovet for menneskelige kasserede og fremskynder kassenes proces.
Virksomheder kan reducere arbejdstid i frontlinjen med 30 til 40 % pr. kiosk og spare omkring 120 til 160 arbejdstimer om måneden.
Automatiserede kiosker reducerer den gennemsnitlige transaktionstid med cirka 22 % og formindsker køafvisning med 17 %, samtidig med at de forhindrer kostbare afstemningsfejl.
Kiosker frigør ansatte, så de kan beskæftige sig med mere værdifulde aktiviteter som kundeservice og varelagerstyring, i stedet for at være bundet til transaktionsopgaver.
De fleste virksomheder opnår nulpunktet cirka 14 måneder efter installation af kiosker og oplever en omkostningsreduktion på 28 % over tre år.
EN